Yoga Niveauer
Yoga 1 Begyndere/Intro
Dette hold er for dig der er helt ny til yoga, du har måske prøvet lidt eller det er bare første gang du skal prøve denne yoga form, som er Iyengar® yoga.
Jeg starter første klasse med, at fortælle lidt om hvad Iyengar® yoga er og hvorfor det er fedt! Herefter vil du bliver undervist i nogle af basis stillinger, så du får en fornemmelse af hvad det vil sige, at gå til yoga hos mig.
De resterende gange vil det også være basis stillingerne, der er fokus på, så du får et godt kendskab til dem.
Det er både stående, siddende & liggende stillinger, men med vægt på de stående. På denne måde skabes den rette balance mellem styrke, smidighed og stabilitet. Skulderstand vil også blive introduceret.
Alle klasser afsluttes med afspænding.
Yoga 1+2 Begyndere & Let øvede
På disse hold undervises i stående, siddende og liggende basis øvelser, med vægt på de stående, så der opbygges styrke og udholdenhed. Gennem arbejdet i øvelserne, skabes der øget kropsbevidsthed, smidighed og styrke.
Omvendte stillinger, som skulderstand vil også indgå i undervisningen.
Der tages højde for de forskellige niveauer og der undervises, så alle får mest muligt ud af øvelserne.
Der afsluttes med afspænding.
For at deltage på disse hold, skal du have deltaget min. 1-2 sæsoner på Yoga 1.
Yoga 2 & 2+3 Let Øvede & Øvede
Yoga for dig der har gået til Iyengar® Yoga i 1 år eller mere og kender mange af basisøvelserne.
På dette hold arbejdes der dybere ind i stillingerne og Sirsasana (hovedstand), Salamba Sarvangarsana (skulderstand) med variationer, samt kraftigere bagudbøjninger vil også være en del af klassen.
Der afsluttes med afspænding.
Yoga Blid For Alle
Yoga Blid er mindre fysisk krævende end de andre hold. Det er holdet for dig der gerne vil lave yoga i et roligt tempo, for dig der måske har en mindre skavank eller du har været/er skadet og vil gerne langsomt i gang. Det er også for dig der mærker alderen i kroppen eller for dig der bare har brug for det stille.
Der indgår også genopbyggende/stressreducerende (restorative) stillinger & pranayama (åndedrætsøvelser) på dette hold.
Vi afslutter altid med afspænding.
Yoga KUN for mænd
Dette yogahold er KUN for mænd.
Det er egnet for dig der aldrig har lavet yoga før og dig der er mere øvet.
Oplever du, at bagbenene er blevet lidt stive i det, trænger kroppen til at blive trimmet lidt, eller har du måske brug for en anden form for træning - så kom og vær med.
Du opbygger gradvist større kropslig bevidsthed, samtidig med du bliver stærkere og mere smidig.
Iyengar® yoga er "Meditation in action".
Godmorgen Yoga - Online via ZOOM
Yoga Online-klasse hvor alle kan være med - det er stille, blide morgen stræk & bevægelser, der får kroppen godt i gang til dagens opgaver. Yoga Klasserne er korte & forskellige hver gang.
Der undervises, så alle uanset niveau får noget ud af det.
Når du booker, får du automatisk tilsendt en mail med link til klassen.